Annemie Gregoir

Smykkedesigner

Annemie er uddannet designer og juveler fra Belgien og har haft egen virksomhed i Antwerpen i en årrække, hvor hun har arbejdet med diamanter og traditionelt guldsmedehåndværk. I dag bor hun i Skælskør og har etableret sig i de kunstneriske omgivelser på Bruuns Hjørne.

Skærmbillede 2019-09-24 kl. 16.27.58
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.58.05
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 16.16.20
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.57.05
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.58.31

Annemie har læst kunsthistorie og Fashion på universitetet i Belgien, inden hun uddannede sig til juveler og designer. Uddannelsen til juveler kom egentlig i omvendt rækkefølge af et almindeligt uddannelsesforløb. Ad skæbnens omveje blev Annemie nemlig del af en veletableret guldsmedeværksted og forretning, hvor hendes talent for design og arbejdet med håndværket blev opdaget. Her blev hun partner inden hun egentlig var færdig som formel guldsmed. Siden har hun designet og produceret smykker i den eksklusive klasse.

Her i Skælskør arbejder hun både med smykkehåndværket ud fra funktionelt design, samt ud fra et mere egentligt kunstnerisk udtryk. Uanset hvad hun laver, bliver værket til i en visuel, intuitiv kreativ proces. Hun planlægger ikke på forhånd hvordan det skal se ud og hvilke sten der skal indgå, men lader sig føre af sine hænder, øjne og intuition, i en legende, eksperimenterende kreativ proces. Resultaterne er eksklusive unika smykker, med både kant, sjæl og klassisk aftryk.

Hun producerer både i sølv og guld, fordi hun ønsker at hendes smykker skal være prismæssigt tilgængelige for de fleste. Der er både øreringene til fødselsdagsgaven, og meget eksklusive smykker der er ligeså meget et kunstværk som det er smykke. Hendes inspiration og kunstneriske proces tager afsæt i et foto af ødelagt glas på en plads i Amsterdam. Efter en barsk periode af sit liv, hvor hun replica orologi følte livet var gået i stykker, blev hun inspireret af linjerne fra det knuste glas, der dannede en slags vinge, og hun følte genklang og dyb mening i at skabe kunst med afsæt i det knækkede, knuste – at se de smukke mønstre som katastrofen havde frembragt, og arbejde videre med disse udtryk. Alle Annemies smykker er produceret af genbrugssølv og guld, og hun er optaget af at finde muligheder for at få ædelsten fra Fairmining og responsabelmining i fremtiden.

Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.36.15
Annemie1
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.35.51
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.35.25

Thea Louise Meling

[lab_heading title=”Thea Louise Meling”][/lab_heading]

Bag en skillevæg i ”vandrehallen” på KIT værkstedet på Harboes Vænge sidder to af husets brugere med hovederne stukket sammen over en fælles skærm. Det er Thea der styrer processen. Ved et klik fyldes skærmen med et digitalt re- design af en temmelig forfalden fabrik i England. Designerbordets matsorte overflade er kun glimtvis synlig – det flyder med  3D prints, skitsetegninger og notater. Smykkekunstneren, Thea Louise Meling, er gået i lære som arkitekt. Hendes læremester, Knud Kapper har sluppet hende løs i hendes geometriske formler. Den triste fabrik skal forvandles til virksomhedsdomicil, der tør vise at de er fremme i skoene. Thea klikker igen. Foran dem et køkkendesign med buede elementer der svæver i rummet.

Både som smykkekunstner og som arkitekt in spe, udfordrer hun sin vanetænkning, men holder fast ved hendes fascination af det detaljeprægede indhold, der skaber rolige overflader. Det er som om hun er udstyret med en ekstra zoomlinse, når hun finder nye anvendelsesformer i det der fanger hendes skarpe øjne.

I hendes smykkeserie af filigran går hun linen ud. Man skal nærmest have en lup for at opnå den totale nydelse og anerkendelse af hendes små mesterværker.

Thea blev igen opslugt af en detalje, og Knud har vendt blikket mod væggen, hvor der hænger prints af detaljer i alle afskygninger.  Ny facade af metal der ruster, isat kæmpe rektangulære vinduer i hældningsgrader, der giver lysindfald i overvældende, mængder og inviterer beskueren indenfor.

Alle indvendige elementer er hævet fra gulvet. Små detaljer, der tilsammen skaber en helhed, hvor det tydeligt fremgår at Thea har sat sit personlige præg på et stykke af fremtidens bygningsarkitektur. Sansen for æstetik deler hun med Knud. Hendes søgen efter at skabe orden i det kaos af elementer, der skal indgå i det færdige resultat, er det der driver hende frem.

I Thea’s verden er det samme grundtanke og arbejdsmønster, hun performer på, uanset om det er et armbånd eller et amfiteater, hun giver sig i kast med.  Drømmen om arkitekturen har hun haft hele tiden. Hun har i forvejen en uddannelse som bygningskonstruktør, orologi replica italia og derfor er hun heller ikke selv overrasket over at hun lod sig rive med ind i Knuds verden, da de begge rykkede ind i KIT´s lokaler.  Deres fælles drøm er at kunne løse arkitekt- og indretningsopgaver som totalentreprise, og gerne med inddragelse af deres egne kolleger i KIT.  De er godt på vej!

Thea Louise Meling
Smykkekunster, artikitektlærling