Henrik Troelsen

[lab_heading title=”Henrik Troelsen”][/lab_heading]

Henrik Troelsen
Billedhugger

Leila Joensson

[lab_heading title=”Leila Joensson”][/lab_heading]

Om sommeren vil du for det meste kunne finde Leila Joensson på et af landets middelalder markeder, hvor hun sidder og arbejder med et stykke kunsthåndværk på akkurat samme måde som maleren gjorde det i middelalderen.

Hun er iført middelalderkvindens klædedragt. Her finder du hendes nordiske ikoner, malet på stedet. Forlæg er motiver fra middelalderens nordiske kalkmalerier, træskærerarbejder mv. Munden har lige så meget fart på, som hendes hænder. Leila Joensson er et fortællende orakel. Hendes viden om perioden fra førromersk Jernalder (500 – 1 f.Kr.) og frem til Middelalderen (1000-1536 e.Kr.) er omfattende og dybdegående.

Hun fortæller dig langt tilbage til en tid, hun gerne selv ville være født i.

Det blev hun ikke, men i hendes historiske kunstfrembringelser udlever hun til fulde hvad historien ikke matchede. Hun er fuldstændigt autentisk i sine gengivelser, og har ad denne vej oparbejdet et ry som eftertragtet aktør på museer, historiske udstillinger og workshops herhjemme og i udlandet.

Leila er uddannet lærer i naturfag og billedkunst, hun lever og ånder for arbejdet med kulturhistorisk formidling, og hun er – mildt sagt –  bidt af vores keltiske kulturarv og fælles forhistorie.

Hun voksede op i Albertslund og besøgte ofte det historiske værksted, Vikingelandsbyen ved Vestskoven. Hver ledige stund rendte hun rundt og sugede til sig. Senere blev hun selv engageret i historisk formidling på stedet.

Som 20 årig drager hun til Wales. Hun vil finde kelterne, og lander et sted, hvor folk tager varmt imod hende, og byens keltiske mytologi er synlig overalt.

Hun tegner og maler – lader fantasien løbe, mens hun indlever sig i tiden dengang

Og hun vender tilbage. Igen og igen.

En hang til nøjagtige gengivelse af den historiske kunst har smittet af på hendes øvrige kunstneriske årer, og de flyder i rigt mål.

Hun er en habil portrætmaler, fordi hun evner at læse menneskers ansigter med en nærmest tilsvarende fotografisk nøjagtighed, som den hun fanger historiens vingesus med.

Og hvad hun samlede op af tanker og fantasier under de mange rejser tilbage til Wales, er nu blevet til en historisk trilogi om den keltiske jernalder, ”Harigasti” (Hærgæsten på nudansk) .

Bind 1 er udgivet på forlaget Mellemgaard i 2017. Bind 2 forventes udgivet i maj 2018.

Bogen er skønlitterær. Hendes hovedperson er fiktiv, men indholdet bygger på virkelige hændelser, og giver et levende indblik i stammernes traditioner og religioner, og hvem vi danskere faktisk er efterkommere af.

Her kombinerer hun oven i købet kunstneren med lærergerningen, da serien kan anvendes i historieundervisningen, og da hendes sprog er lige så levende som fortællingerne er bloddryppende, har hun ramt lige ind i et skrigende pædagogisk behov for en nedprioritet del af folkeskolens faste pensum.

 

Lige nu er Leila dog hverken i skole eller på middelaldermarked. Hun er klædt om til kedeldragt og sikkerhedssko. Sammen med sin mand, har hun købt den gamle smedje fra1895 på Stigsnæs. Stedet skal genoplives. Her skal smedes i essen, og være arbejdende værksted og butik, der frembringer håndværk og kunst fra begges hænder.

Leila rykker vikingerne til Skælskør.

Kunst & historisk håndværk – i den gamle smedie, åbner til foråret 2018.

Leila Joensson
Historisk kunsthåndværker, portrætmaler og forfatter

www.kunstoghistoriskhaandvaerk.dk

Lizette Rosager

[lab_heading title=”Lizette Rosager”][/lab_heading]

ET ILLUSORISK SKÆR AF SOMMERBRISE i et værksted på Harboes Vænge.

Bag en dør i den store lagerhal har hun skabt sin egen hule af lettere euforiserende middelhavsstemning tilsat egne ”krydderier”.

Under ovenlyset blafrer hvide forhæng, der deler rummet og bryder lyset.

En selvbyggerhems er fyldt med store lærreder. Nedenunder står sofagruppen med hyggepuderne. Der er te på kanden. Friske morgenfruer fra haven omkring værkstedet.

Inventar og kunst af egen avl. Turkise nuancer,

Både i ånd og form møder du hende lige her. De gigantiske malerier, tryk og tegninger dominerer væggene.

Naturen udenfor er, hvad der fylder Lizette Rosager med skabertrang, og hun tager gerne fat i de store lærreder, når hun arbejder med at gengive den ud fra sin egen optik.

Og samtidig er det de små detaljer – ja, en nærmest mikroskopisk gengivelse af mønstre og former, der finder plads mellem de store flader i hendes billeder.

I hendes farveintense optik er det stenene, klipperne, urtidens goldhed i mødet med lyset og havet, det lysende blågrønne. Og detaljerne.

Lizettes valg af materialer og udtryksform illustrerer hendes spændvidde. Hendes kærlighed til lærreder og 2-dimensionelle udtryksformer er, hvad du møder på hendes værksted, men også opgaver udenfor rammerne og de trygge materialevalg giver hun sig i kast med. Derfor sagde hun bl.a. også sagt ja til at fremstille en gigantisk græshoppeskulptur i kobber. Den hænger i dag som byens kendte vartegn over en bro i Karrebæksminde.

Lizette Rosagers kunst er fremkommet af et opgør med den folkeskole, der aldrig evnede at fange det musiske pigebarn, som kom dumpende ind direkte fra Rudolf Steiners pædagogiske indlæringsmetoder. Læsning, skrivning og matematik var ikke, hvad der fristede, men hun havde andre evner, hun valgte at styrke i stedet. Kunsten.
Hun afslører i denne udfoldelse en nærmest autistisk evne til at memorere detaljer fra alt, hvad hun ser og hører. Hun siger selv, det handler om at være vågen og bruge sanserne. ”Se de mønstre, vi mennesker bærer rundt på, som er givet videre fra vores forfædre/mødre, gode som dårlige”, siger hun og fortsætter:
”De samme mønstre forekommer i naturen, bare i en fysisk form, der er genkendelig i forviklingerne i træernes grene, i tilfældige åre, linjer i en sten.
Det er dem, du finder i Lizettes billeder. Hun sætter optikken direkte mod parallellerne i vores og naturens fælles mønstre. Hun forsøger at afkode og fastholde gentagelserne i det, hun selv kaldet ”typiskheden”.

Når man ser hendes frembringelser, er det oplagt, at Lizettes er styret af rendyrket billedformidling.
Denne kommunikationsform er hendes dna.
Det er hendes rejse. Den hun endnu ikke kender endestationen på.
Mens lyset bryder rummet, fanger hun tiden og skænker teen.
Hendes hule.
Hendes kunst er hendes rum.

Lizette Rosager

Billedkunstner

Jan Hanzen

BILLEDKUNSTNER

Jan Hanzen

I 80´ernes punkrock føler teenageren Jan sig forstået som menneske og tiltrukket af den stærke mytologiske storytelling, der hænger om musikken og musikerne på den tid. Fra en uudtømmelig kilde af musikvideoer, kunstneriske pladecovere og den direkte adgang til medierne opstår en subkultur med sin egen kunstneriske udtryksform. Den taler direkte ind i ham og bliver skelsættende for den vej, han kunstnerisk bevæger sig.

portræt
"Helter Shelter" Beatles/ Manson - serie. (Akryl på Lærred)  2013.
Svane sang 2016
there She Is
Til lyden af industriel musik

Kulissen er et mashup af tysk/ amerikansk 80´er popart, hvor Jan blander foto med maleri og fortælling – ofte serier eller variationer over samme tema. Gerne store flader. Hans narrative værker indeholder fastfrysninger af historiske perioder og ikoner. De er bygget op i flere lag, hvor elementer med forskellige referencer lægges ind. Han er der også selv. Lige som Hitchcock er statist i sine gyserfilm, er Jans kolonihavelåge eller hans nye solbriller med på væggen.

Nedbrydning af grænser i kunstgenren er hans varemærke. Du kan ikke sætte ham i bås. Jo mere du udvider dine egne rammer, når du ser hans værker i det offentlige eller private rum, desto mere af ham får du med hjem. Med eller uden værk.

Jan er det sidste udkrads af 60´ernes diskurs, hvor børn og voksne var kreative sammen. Far stak ham sit spejlreflekskamera, når de var ude i naturen sammen. Far tog fine billeder af landskabet, mens Jan zoomede ind på hvert enkelt pixel og blev fænget af de tekniske detaljer, striber i billedet, flimren i striberne, et hår i hjørnet.
Han er også med, da Beatles skaber popkultur med kultstatus. Han sidder i den lokale biograf, ser deres s/h film, ”Help” og ”Hard Days Night”, og er kun opslugt af de fantasifulde filmiske virkemidler, der spiller op til teksterne.

Hvert billede indeholder en fortælling, sat sammen af trangen til at få hvert eneste delelement fra hans indre billede med i processen og den kommentar eller dialog, det samlede billedudtryk lægger op til.
Ofte har han et tema med gennemgående elementer, han arbejder efter. Hans seneste ”Visual Disorder” eller serien ”The four Horsemen” er fuldendte eksempler på hans evne til at skabe underfortællinger i selve fortællingen. Jan arbejder efter gehør. Han siger, det er som at leve i musikken uden at kende noderne.

Han blev optaget på akademiet i Odense efter at have knoklet med 12 store værker, men der var ikke flere malerier tilbage i ham, da det lykkedes. Så vendte han tilbage til fotografiet og fandt sin egen vej: Foto med flere lag i maleri og fortælling. Det har gjort ham til en publikumssucces, og efterspurgt i det offentlige rum.

I dag går han videre. I en samlet installation inddrager han hele rummet med effekter af lys, lyd og genstande. Under navnet ”March to a different offbeat” går han selv videre til næste offbeat.

Kraftwerk TEE
Depeche Mode CTA