Lizette Rosager

[lab_heading title=”Lizette Rosager”][/lab_heading]

ET ILLUSORISK SKÆR AF SOMMERBRISE i et værksted på Harboes Vænge.

Bag en dør i den store lagerhal har hun skabt sin egen hule af lettere euforiserende middelhavsstemning tilsat egne ”krydderier”.

Under ovenlyset blafrer hvide forhæng, der deler rummet og bryder lyset.

En selvbyggerhems er fyldt med store lærreder. Nedenunder står sofagruppen med hyggepuderne. Der er te på kanden. Friske morgenfruer fra haven omkring værkstedet.

Inventar og kunst af egen avl. Turkise nuancer,

Både i ånd og form møder du hende lige her. De gigantiske malerier, tryk og tegninger dominerer væggene.

Naturen udenfor er, hvad der fylder Lizette Rosager med skabertrang, og hun tager gerne fat i de store lærreder, når hun arbejder med at gengive den ud fra sin egen optik.

Og samtidig er det de små detaljer – ja, en nærmest mikroskopisk gengivelse af mønstre og former, der finder plads mellem de store flader i hendes billeder.

I hendes farveintense optik er det stenene, klipperne, urtidens goldhed i mødet med lyset og havet, det lysende blågrønne. Og detaljerne.

Lizettes valg af materialer og udtryksform illustrerer hendes spændvidde. Hendes kærlighed til lærreder og 2-dimensionelle udtryksformer er, hvad du møder på hendes værksted, men også opgaver udenfor rammerne og de trygge materialevalg giver hun sig i kast med. Derfor sagde hun bl.a. også sagt ja til at fremstille en gigantisk græshoppeskulptur i kobber. Den hænger i dag som byens kendte vartegn over en bro i Karrebæksminde.

Lizette Rosagers kunst er fremkommet af et opgør med den folkeskole, der aldrig evnede at fange det musiske pigebarn, som kom dumpende ind direkte fra Rudolf Steiners pædagogiske indlæringsmetoder. Læsning, skrivning og matematik var ikke, hvad der fristede, men hun havde andre evner, hun valgte at styrke i stedet. Kunsten.
Hun afslører i denne udfoldelse en nærmest autistisk evne til at memorere detaljer fra alt, hvad hun ser og hører. Hun siger selv, det handler om at være vågen og bruge sanserne. ”Se de mønstre, vi mennesker bærer rundt på, som er givet videre fra vores forfædre/mødre, gode som dårlige”, siger hun og fortsætter:
”De samme mønstre forekommer i naturen, bare i en fysisk form, der er genkendelig i forviklingerne i træernes grene, i tilfældige åre, linjer i en sten.
Det er dem, du finder i Lizettes billeder. Hun sætter optikken direkte mod parallellerne i vores og naturens fælles mønstre. Hun forsøger at afkode og fastholde gentagelserne i det, hun selv kaldet ”typiskheden”.

Når man ser hendes frembringelser, er det oplagt, at Lizettes er styret af rendyrket billedformidling.
Denne kommunikationsform er hendes dna.
Det er hendes rejse. Den hun endnu ikke kender endestationen på.
Mens lyset bryder rummet, fanger hun tiden og skænker teen.
Hendes hule.
Hendes kunst er hendes rum.

Lizette Rosager

Billedkunstner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.