Lene er ikke kunstneren med de store armbevægelser. Hverken af krop eller sind. Hun har det bedst derude i sit værksted med varme fra ovnen, sine ting i proces på hylder og bræt omkring hende og lyden af drejeskiven. Omgivet af stengærder, løsgående fjerkræ, og 3-længet bindingsværksidyl.
Hun skænker kaffen op i e gammel kop uden hank. Der står noget nær en million flotte nye af slagsen omkring hende. Bagerens børn går altid sultne i seng.
Leret på skiven. Hun elsker det, og hun kan det til perfektion. Leret er levende. Lenes hænder arbejder. Hun bliver aldrig træt.
Metodisk arbejder hun sig altid frem mod en fast formel. Når hun føler, at den sidder i skabet, skaber hun en serie i klassisk design med stramme linjer og bevidste brud i de organisk former, hun løfter af drejeskiven.
Hun præger ofte leret med et mangfoldigt udvalg af redskaber og kan datere hele sin produktion, som en kyper kan datere sin vin. Hun ved, hvornår hendes hank på tekanden blev længere, hvornår der kom riller eller figur på låget.
De særlige påfund kommer oftest på værkstedet i Flakkebjerg. Det er her, hun har ro omkring sig til at afprøve nye flader, former, glasurer, brændingsmetoder.
Hendes hemmelige hylde med farveprøver er et lykkeligt farvetrip i sjove lerfrembringelser. Generelt ligger hendes glasurer i den blå/ grønne skala.
Hun påstår beskedent, at meget sker ved et rent tilfælde – og med lidt held.
En kombination af begge dele ser du bl.a. i hendes serie af skåle og fade med glasurer, der i fællesskab skaber egne effekter i hendes grafiske streg. Det samme sker i rakubrændingen.
Hendes rosenmønster markerer sig i dansk brugskunstdesign, og den fælles produktion af rakuginer med Nelly Gaskin er vokset støt siden starten af det samarbejde, ingen af dem ville undvære.
Den keramik, som Lene fremstiller, skal ikke bare være i orden – det skal også kunne sælges. Derfor går hendes samarbejde med Nelly også langt udover den fælles glæde for godt selskab. De er hinandens kvalitetsparametre og kalibreringsværktøjer, ligger gerne under for hinandens kritiske vurderinger, fordi det er et krav, de begge dyrker.
Lene siger, at det hele hænger sammen. De har investeret i deres fælles glæde, og at det er præcis det, de har til salg i butikken.
Hun siger også, at den dag latteren forstummer, og hænderne løber tør for glæde, vil hun gerne kunne sidde og vippe i en gyngestol på terrassen og sige til sig selv, at hun stoppede på toppen.
Link til artikel hos Sjællandske:
Keramiske istapper bidrager til julestemning
Lene Hansen
Keramiker