Annemie Gregoir

Smykkedesigner

Annemie er uddannet designer og juveler fra Belgien og har haft egen virksomhed i Antwerpen i en årrække, hvor hun har arbejdet med diamanter og traditionelt guldsmedehåndværk. I dag bor hun i Skælskør og har etableret sig i de kunstneriske omgivelser på Bruuns Hjørne.

Skærmbillede 2019-09-24 kl. 16.27.58
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.58.05
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 16.16.20
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.57.05
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 15.58.31

Annemie har læst kunsthistorie og Fashion på universitetet i Belgien, inden hun uddannede sig til juveler og designer. Uddannelsen til juveler kom egentlig i omvendt rækkefølge af et almindeligt uddannelsesforløb. Ad skæbnens omveje blev Annemie nemlig del af en veletableret guldsmedeværksted og forretning, hvor hendes talent for design og arbejdet med håndværket blev opdaget. Her blev hun partner inden hun egentlig var færdig som formel guldsmed. Siden har hun designet og produceret smykker i den eksklusive klasse.

Her i Skælskør arbejder hun både med smykkehåndværket ud fra funktionelt design, samt ud fra et mere egentligt kunstnerisk udtryk. Uanset hvad hun laver, bliver værket til i en visuel, intuitiv kreativ proces. Hun planlægger ikke på forhånd hvordan det skal se ud og hvilke sten der skal indgå, men lader sig føre af sine hænder, øjne og intuition, i en legende, eksperimenterende kreativ proces. Resultaterne er eksklusive unika smykker, med både kant, sjæl og klassisk aftryk.

Hun producerer både i sølv og guld, fordi hun ønsker at hendes smykker skal være prismæssigt tilgængelige for de fleste. Der er både øreringene til fødselsdagsgaven, og meget eksklusive smykker der er ligeså meget et kunstværk som det er smykke. Hendes inspiration og kunstneriske proces tager afsæt i et foto af ødelagt glas på en plads i Amsterdam. Efter en barsk periode af sit liv, hvor hun replica orologi følte livet var gået i stykker, blev hun inspireret af linjerne fra det knuste glas, der dannede en slags vinge, og hun følte genklang og dyb mening i at skabe kunst med afsæt i det knækkede, knuste – at se de smukke mønstre som katastrofen havde frembragt, og arbejde videre med disse udtryk. Alle Annemies smykker er produceret af genbrugssølv og guld, og hun er optaget af at finde muligheder for at få ædelsten fra Fairmining og responsabelmining i fremtiden.

Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.36.15
Annemie1
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.35.51
Skærmbillede 2019-09-24 kl. 17.35.25

Henrik Troelsen

[lab_heading title=”Henrik Troelsen”][/lab_heading]

Henrik Troelsen
Billedhugger

Gerda Østergaard

Keramiker

Det er den blå farve i alle afskygninger, der dominerer. Den er himlen og havet, den skiller sig ud i bybilledet. Gang på gang har Gerda bevist dette postulat i springvand, porte og facader, og bygningsværker, hvor hendes unikke mosaikker brød de faste formler, og spredte farve.

gerda portræt
rundfigur
Keramiker Gerda Østergaard, Skælskør, ceramicartist.dk
97A8364web1
fad

Der står et kæmpestort halvt æble i vinduet. Et saftigt symbol på Gerda´s keramiske univers, hvor himlens og havets blå farvetoner dominerer hendes frembringelser, og man godt kan komme lidt i middelhavsstemning. Lerstøvet rejser sig i uendelige skyer fra bordet, da Gerda sætter 2 af sine kaffekopper ned foran os.

Gerda Østergaard er kunsthåndværker i ordets bogstaveligste forstand. Hun er flittigt brugt, og højt anerkendt i dansk byggeri, og hun har i en periode sat sit helt eget eksotiske præg på dansk byarkitektur. I dag er det sammenhæng mellem funktion og dekoration, der har fokus i hendes arbejdsliv. I hendes udstilling på værkstedet finder du et vakuum af hendes samlede karriere. Hun har taget det bedste med sig. Gerda holder af og trives i fællesskabet. Det udvikler hendes kreativitet, og hendes mosaikker rammer en trend. Mange års skrabet arkitektur, skriger nu på hendes verden af små stykker brændt ler i en samlede fortælling om universet. Hendes tydelige inspiration fra Ægypten og Iran, Syrien lader hun få frit spil.

Det er gentagelserne der fremkalder mønstrene. Det giver tilfredshed og ro at forvandle kaos til helhed, siger hun, og tager kaffekoppen op. Gerda har taget det eksotiske med fra arkitekturen og ind i sin brugskunst.

Henne langs væggen til ovnrummet står ugler på pinde, og en række rytterskulpturer. Gerdas evne som skulptør har hun tidligere udlevet i de større byrum, replica orologi rolex og nu fortsætter hun her. Hendes små skulpturer er allerede en del af hendes brand. En levende demonstration af hendes evne til at samle dekoration og funktion er serien af fiskefade med fiskebensmønstret saftrille. De startede som en sjov ide, og ender som efterspurgt brugsdesign.

Hendes lyst til de store og vilde eksperimenter, er udlevet, og det er i langt højere grad fordybelsen i emnet – den dér mere omfattende proces, der kræver ro og detaljerytteri, hun tænder på i dag. Hendes tid og fordybelse ligger i de mange detaljer, der gør hver af hendes ting til en lille fortælling i sig selv.

12laagkrukker
fontæne
11maelkekande
lillekrukkemedlåg

Ditte Hvas

[lab_heading title=”Ditte Hvas”][/lab_heading]

DITTE HVAS. GLASFORMGIVER

Dittes fascination af glas stammer fra barndommen ved Thyborøn, hvor hun gik på opdagelse på stranden og samlede små glasstykker og sten med kvartskrystaller.

Når de lå der i sandet og glimtede i solens reflekser, måtte hun bare have dem med hjem til hendes samling.

I dag arbejder Ditte professionelt i eget glasværksted i KIT fællesskabet på Bruuns Hjørne i Skælskør.

I hendes vinduer står skulpturer af glas i nærmest krystallinsk form og eksistens. Når solen er på, fanger de strålerne og fordeler dem som et evigt blinkende fyrværkeri over rummets vægge.

Fascinationen af glas er blevet omsat til Dittes eget kunstneriske udtryksform og univers.

Hun er fagligt bredt funderet i faget, –  gennem uddannelse på Kunstakademiets designskole på Bornholm.

Det er ofte lysets spil i glasset, der er hendes omdrejningspunkt når hun kaster sig ud i sit arbejde. Men selv om glasset mest karakteristiske kvalitet er transparens, er Ditte lige så fascineret af glassets evne til at imitere andre materialer eller noget ubekendt.

Ditte arbejder især med teknikken Pâte de verre –  en af verdens ældste glasfremstillingsteknikker. Pâte de verre er pasta af glas; større eller mindre korn eller pulver fra knust glas – tilsat farve.

Metoden stammer fra de gamle ægyptere godt 1500 år før vores tidsregning, og den får en fortjent renæssance i den franske Art Nouveau periode fra 1890-1910. De stærke farver med en helt speciel silkeagtig overflade hitter i både brugskunst og arkitektur.

Ditte Hvas
Glasformgiver

Ditte har gang i en brænding. Hun er ofte henne og linde på lågen til ovnen.

Udfordringen for glaskunstnere der arbejder med pâte de verre ligger i høj grad i brændingen, der kræver en konstant styring af temperaturen.

På den ene side kræver pastaen høj varme før de små korn smelter sammen til et holdbart objekt.  På den anden side må den ikke blive så flydende, at objektet mister den tintænkte form – eller de krystallinske effekter går tabt.

Ditte ved hvad hun gerne vil frem til. Ofte er der er en risiko ved brændingen, men samtidig er det også en spændende proces i værkets tilblivelse.

Ditte er inspireret af naturens former. Ofte har hendes værker et skrøbeligt udtryk, men de er både stærke og holdbare. Hullerne i hendes skulpturer bidrager til både lethed og skrøbelighed og manipulerer perfekt med lysets spil i krystallerne.

Nogle værker er opstået ved at kigge på naturens mikroformer og processer, og forstørre og oversætte dem i glassets formsprog, så der på den måde opstår en ny betydning.

Der findes ikke mange udøvende glaskunstnere i metoden Pâte de verre, og heller ikke alverden af lærebøger, så hun har ofte måttet føle sig frem. Gennem internationalt samarbejde med andre udøvende pâte de verre kunstnere fra bl.a. USA og Japan, henter hun inspiration, erfaring og nye færdigheder.

Film der viser teknikken bag pâte de verre: https://www.youtube.com/watch?v=ivTt2Uc6zew

Mia Hoffmann

[lab_heading title=”Mia Hoffmann”][/lab_heading]

Du finder Mia i ”Salonen 4xK – Kunst, Kjoler, Kaffe og Kiksekage” på Algade i Skælskør.

Lige nu står hun bag den håndtømrede bar midt i lokalet og langer hjemmegjort kiksekage over disken. Her dufter af friskbrygget kaffe. Møblerne er redesignet genbrugsguld. Sofapuder, der pryder både dem og butikkens hylder sammen med en masse andre tekstilvarer, er lavet af husets brugere. Et orgie af farver.

En syrisk kvinde kommer ned fra systuen på 1. sal. Hun kæmper med sømmen på en nederdel, hun er i gang med. Mia lader kiksekage være kiksekage og er ved hendes side. Et sort tørklæde og et lyserødt hår bøjet over stingene. Bag dem står en adventskrans lavet af fjer, flitter, englehår, en lynlås og dele af en Barbiedukke. De blev revet væk til jul, men Mia har gemt en enkelt til sig selv.

I Mia Hoffmanns verden er der farver. Vilde, stærke, kontrastfyldte, glade farver.

Hun tog engang til Brasilien i et år, fordi hun ville danse samba. Hun tog farverne og hele livsglæden med hjem og puttede dem ind i sine farverige kollektioner.

Hendes hjerte brænder for naturen og miljøet. Hendes eget bidrag er redesign og bæredygtig produktion.

Hun har lært sig selv at skabe unikadesign af materialer fra hvad som helst, der kan formsys til klæder.

Mia kan, med de rette værktøjer, forvandle en havetraktor til en balkjole.

Og nåede du ikke at læse Politikens leder fra 12. november forrige år, er den nu udkommet som kjole og hænger på en gine i butikken. Str. 36 !

SLOW FASHION hedder det.

Modsat gængse vintagebutikker, hvor du kan købe sidste års Chanel og Prada til halv pris, handler slow fasion om at både mærkevarer, samt ethvert andet brugbart materiale kan omskabes til et nyt design.

 

I Mias verden er bæreposen fra Føtex lige så værdifuld, som en kasseret minkpels. Hun sætter det hele sammen, og hun gør det direkte på ginen. En særlig færdighed i hendes fag, ved navn Coupe de Paris, som hun lærte på det International Fashion Institute – Margretheskolen.

Hendes kjoler er et politisk statement og ædelt håndværk til mindste detalje.

Mia er alt andet end stangvare. Hun vil ikke og kan ikke sættes i bås. Hun har adhd og er begavet nok til at malke diagnosen for alt, hvad den giver hende af kunstnerisk, skabende og igangsættende energi.

Hun vil helst iværksætte sammen med andre, være en del af et fællesskab og bare køre løs, når hun har søsat ideen. Hun er ikke leder, men iværksætter og entreprenør, og hendes hoved er som en plukkemoden frugt for enhver, der har noget at byde ind med.

MIAMEDMERE er et designbrand, der rækker langt ud over de fysiske rammer i Skælskør.  Hun er en del af designkollektivet – Designstore- i Fields, som hun var med til at starte i 2010. I 2017 startede hun et samarbejde med Slagelse Kommune i skabelsen af en social-økonomisk virksomhed/integrationsprojekt, hvor nyankomne flygtninge bliver mødt rolex replica orologi med god karma og kreativitet, bruger det danske sprog i praksis og udvikler bæredygtige designs.

Hver fredag aften gør Mia Salonen til et fælles samlingssted for kunst og kultur. Andre dage kan du finde hende i gang med kreative workshops.

Mia er mere end blot beklædningsdesigner. Hun er skabende kunstner og skabende for fællesskabet.

Mia Hoffmann
Beklædningsdesigner & iværksætter

Thea Louise Meling

[lab_heading title=”Thea Louise Meling”][/lab_heading]

Bag en skillevæg i ”vandrehallen” på KIT værkstedet på Harboes Vænge sidder to af husets brugere med hovederne stukket sammen over en fælles skærm. Det er Thea der styrer processen. Ved et klik fyldes skærmen med et digitalt re- design af en temmelig forfalden fabrik i England. Designerbordets matsorte overflade er kun glimtvis synlig – det flyder med  3D prints, skitsetegninger og notater. Smykkekunstneren, Thea Louise Meling, er gået i lære som arkitekt. Hendes læremester, Knud Kapper har sluppet hende løs i hendes geometriske formler. Den triste fabrik skal forvandles til virksomhedsdomicil, der tør vise at de er fremme i skoene. Thea klikker igen. Foran dem et køkkendesign med buede elementer der svæver i rummet.

Både som smykkekunstner og som arkitekt in spe, udfordrer hun sin vanetænkning, men holder fast ved hendes fascination af det detaljeprægede indhold, der skaber rolige overflader. Det er som om hun er udstyret med en ekstra zoomlinse, når hun finder nye anvendelsesformer i det der fanger hendes skarpe øjne.

I hendes smykkeserie af filigran går hun linen ud. Man skal nærmest have en lup for at opnå den totale nydelse og anerkendelse af hendes små mesterværker.

Thea blev igen opslugt af en detalje, og Knud har vendt blikket mod væggen, hvor der hænger prints af detaljer i alle afskygninger.  Ny facade af metal der ruster, isat kæmpe rektangulære vinduer i hældningsgrader, der giver lysindfald i overvældende, mængder og inviterer beskueren indenfor.

Alle indvendige elementer er hævet fra gulvet. Små detaljer, der tilsammen skaber en helhed, hvor det tydeligt fremgår at Thea har sat sit personlige præg på et stykke af fremtidens bygningsarkitektur. Sansen for æstetik deler hun med Knud. Hendes søgen efter at skabe orden i det kaos af elementer, der skal indgå i det færdige resultat, er det der driver hende frem.

I Thea’s verden er det samme grundtanke og arbejdsmønster, hun performer på, uanset om det er et armbånd eller et amfiteater, hun giver sig i kast med.  Drømmen om arkitekturen har hun haft hele tiden. Hun har i forvejen en uddannelse som bygningskonstruktør, orologi replica italia og derfor er hun heller ikke selv overrasket over at hun lod sig rive med ind i Knuds verden, da de begge rykkede ind i KIT´s lokaler.  Deres fælles drøm er at kunne løse arkitekt- og indretningsopgaver som totalentreprise, og gerne med inddragelse af deres egne kolleger i KIT.  De er godt på vej!

Thea Louise Meling
Smykkekunster, artikitektlærling

Nelly Gaskin

[lab_heading title=”Nelly Gaskin”][/lab_heading]

Dørklokken i galleriet ringer. Hun sidder i ler til op over ørerne på værkstedet. Hendes hænder former løs på en buttet dame i lettere løssluppen påklædning og positur.

Nelly tegner frække netstrømper med en træpind.

Hun lægger pinden, rejser sig fra bordet, hiver forklædet af og tørrer det sprukne ler af hænderne. Et stykke plast over damelårene, så de ikke tørrer for hurtigt, og hun går smilende ud i galleriet.

GALLERI BRUUNS HJØRNE. Fyldt med lækker brugskunstdesign, skabt i et gensidigt arbejds- og butiksfællesskab mellem Nelly og kollegaen keramiker Lene Hansen.

Begge fremstiller de keramisk kunst/ brugskunst i stærkt personligt design og har hver især skabt sig et navn herigennem. Det er den fælles kærlighed til leret, fed humor og total forskellighed, der er limen i deres fællesskab på Bruuns Hjørne.

Nellys signatur finder du overalt. I hendes service, hendes skulpturer og ikke mindst i raku-ginerne, som er hendes og Lenes første store og internationale fælles brand.

Overalt i galleriet har hun drysset sin legesyge humor. En høne på kjolen, en kaffekande som hat, fire næsehorn, der springer buk.

Hun giver dig hele Jens Hansens Bondegård til morgenkaffen. Køer, der smiler venligt, glade grisebasser og fnisende høns på servicet. Hun giver dig også lækre former og gennemført håndværk.

Nelly Gaskin er et unikt blandingsprodukt af sin designskole baggrund,

sin lune humor og sin evne til at forme og tegne i ler i helt egen streg:

Cartoon Ceramics by Nelly Gaskin.

Nelly Gaskin har haft sit eget velsælgende brand i mange år, men mødet med kollegaen Lene på et kunstnermarked for 18 år siden blev skelsættende for begge. Det begyndte i Lenes værksted i Flakkebjerg, begge var så fascinerede af den japanske brændingsmetode, raku, at de blev oppe hele natten, drak kaffe i spandevis og hylede af grin sammen, mens de lærte sig metoden.

Mellem Lenes cigarettåger og kaffen i blodet opstår ideen om at lave en lille gine-skulptur i raku. Det er her, de finder ud af at udnytte hinandens forcer. Lenes eminente drejeteknik, og Nellys finurlige figurer.

De tager på marked i Odense med de nye giner – uden en klink på lommen og sover i bilen den første nat. Næste dag sælger Nelly alle ginerne, mens Lene er henne og tisse. Inden de er hjemme, har de ramt forsiden af lokalavisen. Siden har de ramt lige ind i en skandinavisk boligtrend.

Nelly leger stadig med ler. På dit kaffebord, på en udsøgt plads i rummet. Ude eller inde.

Trods anerkendelser fra hele den kunstfaglige etat, er hun i et evigt skizofrent trip, hvor hendes faglige usikkerhed, der sidder som den onde fårekylling og hvisker hende ondt i ørerne, har lidt for megen taletid.

De gode kicks, den faglige sikkerhed, modspillet, bekræftelsen er modvægten. Det har hun sammen med Lene. Deres temperament kunne ikke være mere forskelligt. Lene er Nellys gode fårekylling på hendes anden skulder.

Det får de begge en masse kreativt ud af – det står på hylderne i galleriet.

 

Nelly mestrer leret, dets strukturer er en del af hendes faglige dna. Hun springer ikke over lave gærder. Der er altid gang i tekniske og kreative eksperimenter. Derfor er der stadig ofte skår i ovnen.

”Leret er min uendelige fortælling. Jeg løber ikke tør for ideer, så længe der er ler”, siger hun.

 

 

Nelly Gaskin
Keramiker

www.nellygaskin.dk

Lene Hansen

[lab_heading title=”Lene Hansen”][/lab_heading]

Lene er ikke kunstneren med de store armbevægelser. Hverken af krop eller sind. Hun har det bedst derude i sit værksted med varme fra ovnen, sine ting i proces på hylder og bræt omkring hende og lyden af drejeskiven. Omgivet af stengærder, løsgående fjerkræ, og 3-længet bindingsværksidyl.

Hun skænker kaffen op i e gammel kop uden hank. Der står noget nær en million flotte nye af slagsen omkring hende. Bagerens børn går altid sultne i seng.

Leret på skiven. Hun elsker det, og hun kan det til perfektion. Leret er levende. Lenes hænder arbejder. Hun bliver aldrig træt.

Metodisk arbejder hun sig altid frem mod en fast formel. Når hun føler, at den sidder i skabet, skaber hun en serie i klassisk design med stramme linjer og bevidste brud i de organisk former, hun løfter af drejeskiven.

Hun præger ofte leret med et mangfoldigt udvalg af redskaber og kan datere hele sin produktion, som en kyper kan datere sin vin. Hun ved, hvornår hendes hank på tekanden blev længere, hvornår der kom riller eller figur på låget.

De særlige påfund kommer oftest på værkstedet i Flakkebjerg. Det er her, hun har ro omkring sig til at afprøve nye flader, former, glasurer, brændingsmetoder.

Hendes hemmelige hylde med farveprøver er et lykkeligt farvetrip i sjove lerfrembringelser. Generelt ligger hendes glasurer i den blå/ grønne skala.

Hun påstår beskedent, at meget sker ved et rent tilfælde – og med lidt held.

En kombination af begge dele ser du bl.a. i hendes serie af skåle og fade med glasurer, der i fællesskab skaber egne effekter i hendes grafiske streg. Det samme sker i rakubrændingen.

Hendes rosenmønster markerer sig i dansk brugskunstdesign, og den fælles produktion af rakuginer med Nelly Gaskin er vokset støt siden starten af det samarbejde, ingen af dem ville undvære.

Den keramik, som Lene fremstiller, skal ikke bare være i orden – det skal også kunne sælges. Derfor går hendes samarbejde med Nelly også langt udover den fælles glæde for godt selskab. De er hinandens kvalitetsparametre og kalibreringsværktøjer, ligger gerne under for hinandens kritiske vurderinger, fordi det er et krav, de begge dyrker.

Lene siger, at det hele hænger sammen. De har investeret i deres fælles glæde, og at det er præcis det, de har til salg i butikken.

Hun siger også, at den dag latteren forstummer, og hænderne løber tør for glæde, vil hun gerne kunne sidde og vippe i en gyngestol på terrassen og sige til sig selv, at hun stoppede på toppen.

Link til artikel hos Sjællandske:
Keramiske istapper bidrager til julestemning

Lene Hansen
Keramiker

www.keramiker.dk
www.rakuginer.dk

Leila Joensson

[lab_heading title=”Leila Joensson”][/lab_heading]

Om sommeren vil du for det meste kunne finde Leila Joensson på et af landets middelalder markeder, hvor hun sidder og arbejder med et stykke kunsthåndværk på akkurat samme måde som maleren gjorde det i middelalderen.

Hun er iført middelalderkvindens klædedragt. Her finder du hendes nordiske ikoner, malet på stedet. Forlæg er motiver fra middelalderens nordiske kalkmalerier, træskærerarbejder mv. Munden har lige så meget fart på, som hendes hænder. Leila Joensson er et fortællende orakel. Hendes viden om perioden fra førromersk Jernalder (500 – 1 f.Kr.) og frem til Middelalderen (1000-1536 e.Kr.) er omfattende og dybdegående.

Hun fortæller dig langt tilbage til en tid, hun gerne selv ville være født i.

Det blev hun ikke, men i hendes historiske kunstfrembringelser udlever hun til fulde hvad historien ikke matchede. Hun er fuldstændigt autentisk i sine gengivelser, og har ad denne vej oparbejdet et ry som eftertragtet aktør på museer, historiske udstillinger og workshops herhjemme og i udlandet.

Leila er uddannet lærer i naturfag og billedkunst, hun lever og ånder for arbejdet med kulturhistorisk formidling, og hun er – mildt sagt –  bidt af vores keltiske kulturarv og fælles forhistorie.

Hun voksede op i Albertslund og besøgte ofte det historiske værksted, Vikingelandsbyen ved Vestskoven. Hver ledige stund rendte hun rundt og sugede til sig. Senere blev hun selv engageret i historisk formidling på stedet.

Som 20 årig drager hun til Wales. Hun vil finde kelterne, og lander et sted, hvor folk tager varmt imod hende, og byens keltiske mytologi er synlig overalt.

Hun tegner og maler – lader fantasien løbe, mens hun indlever sig i tiden dengang

Og hun vender tilbage. Igen og igen.

En hang til nøjagtige gengivelse af den historiske kunst har smittet af på hendes øvrige kunstneriske årer, og de flyder i rigt mål.

Hun er en habil portrætmaler, fordi hun evner at læse menneskers ansigter med en nærmest tilsvarende fotografisk nøjagtighed, som den hun fanger historiens vingesus med.

Og hvad hun samlede op af tanker og fantasier under de mange rejser tilbage til Wales, er nu blevet til en historisk trilogi om den keltiske jernalder, ”Harigasti” (Hærgæsten på nudansk) .

Bind 1 er udgivet på forlaget Mellemgaard i 2017. Bind 2 forventes udgivet i maj 2018.

Bogen er skønlitterær. Hendes hovedperson er fiktiv, men indholdet bygger på virkelige hændelser, og giver et levende indblik i stammernes traditioner og religioner, og hvem vi danskere faktisk er efterkommere af.

Her kombinerer hun oven i købet kunstneren med lærergerningen, da serien kan anvendes i historieundervisningen, og da hendes sprog er lige så levende som fortællingerne er bloddryppende, har hun ramt lige ind i et skrigende pædagogisk behov for en nedprioritet del af folkeskolens faste pensum.

 

Lige nu er Leila dog hverken i skole eller på middelaldermarked. Hun er klædt om til kedeldragt og sikkerhedssko. Sammen med sin mand, har hun købt den gamle smedje fra1895 på Stigsnæs. Stedet skal genoplives. Her skal smedes i essen, og være arbejdende værksted og butik, der frembringer håndværk og kunst fra begges hænder.

Leila rykker vikingerne til Skælskør.

Kunst & historisk håndværk – i den gamle smedie, åbner til foråret 2018.

Leila Joensson
Historisk kunsthåndværker, portrætmaler og forfatter

www.kunstoghistoriskhaandvaerk.dk

Cecilie Dige

[lab_heading title=”Cecilie Dige”][/lab_heading]

Udenfor Strandgade nr 9 sidder der en stor grøn keramikfrø på en piedestal. Den vogter indgangen til både privatbolig, værksted og butik hos keramikeren Cecilie Dige.

Og du behøver ikke kysse frøen for at blive inddraget i stemningen på hendes værksted. Her i de hyggelige rammer har leret den altdominerende fysiske rolle. Varmen kommer fra en brænding i gang, på hylderne står kopper, kander og fade i flere processtadier – nogle er ved at tørre, andre er færdigglaserede og venter på deres tur.

Store pakker med ler, drejeskiver i forskellige udgaver, værktøj og spande med vand.
Du er i pottemagerens hus, og som for at understrege atmosfæren er luften tyk af lerstøv.
Den kulisse Cecilie har elsket siden sin barndom i det nordjyske. Hendes vugge stod lige midt i hjemstedet for nogle af landets ypperste keramikere.
Hendes mor delte hus med én af dem. Værkstedet blev hendes foretrukne legeplads, og leret et uendeligt univers af muligheder.
I mesterlæren og på håndværkerskolen udviklede hun et varigt kærlighedsforhold til pottemagerkunsten som håndværksform. Cecilies hænder og hendes drejeskive har arbejdet sammen længe. Hvis du sætter kaffevand over og stikker hende en klump ler, har hun fyldt et bræt med kopper klar til tørring inden kaffen er løbet igennem.

Sammen forvandler de råt ler til lækker brugskunst. Undervejs tilføjer hun detaljer og afprøver nye metoder, ofte med et strejf af lun humor: en frø på et låg, en fingervenlig tallerkenkant eller helt nye påfund.

Et af de tidlige brands, hun rammer markedet med, er ”Regnbueservicet”.

Hun bruger 2 forskellige slags ler sammen, der i drejningen fremkalder en marmoreret profil og påfører så transparente glasurer i alle regnbuens farver.

Servicet er i dag et både kendt og anerkendt produkt indenfor dansk designkunst. Cecilies ting er mærket af hendes personlighed til mindste detalje.

 

Udover mand og børn er Cecilie også i fast kunstnerisk forhold med KIT kollegaen, Gitte Nurup. Gitte rykker ind i værkstedet på det helt rigtige tidspunkt.
Hun kommer som sendt fra himlen i 2013, da Skælskørs keramikere afholder byens første keramikfestival på havnen.
Cecilie fascineres af Gittes grafiske illustrationsteknik, Gitte er vild med Cecilies mod, energi og hendes humor. De to kunsthåndværkere slår arbejdspjalterne sammen.
Match made på havnen.

Deres første fælles projekt bliver relanceringen af et ikonisk symbol fra Danmark i 50´erne, ”Mågestellet”, hvor Gitte fritskraber motiver af hættemåger i Cecilies glasur. Med kærlig sans for humor og ekstrem sans for æstetiske linjer har de sammen genfortalt og relanceret et stilikon ind i et nutidigt brand.

Med samme reference til et stykke historisk dansk formdesign fulgte genfortolkningen af Margrethe-skålen, som selv Majestæten har et eksemplar af. Margreteskål-projektet er vokset langt ud over selve skålen, og Cecilie udvikler stadig nye dele til konceptet.

I makkerskabet med Gitte Nurup har Cecilie Dige fundet plads og frirum til at lege med en strøm af nye ideer.

Cecilie Dige
Keramiker

www.ceciliedige.dk