Musik og ord i haven

2. september kl. 13.30-15.30
pris 200 kr
Skovvej 5, 4230 Skælskør
arrangementet støttes af realdania ‘de nye folkerum’
Der er lukket for billetsalg!
Det er muligt at købe billet ‘i døren’ – 100kr (dette er dog uden tapas)

Kom og nyd en sen frokost i en af Skælskørs gamle gårdhaver under septembers himmel. 

Vi byder efterårets melankoli velkommen med kant, og maler også med den mørke pensel. Her vil du kunne opleve digtoplæsning, performance og koncert med
Karen Gurli Larsen, Jan Vinther og Frida Diamant
serveret med en let vegetarisk tapas anretning. 

Karen Gurli Larsen er billedkunstner, arbejder både med maleri, grafik, keramik og tekster. Teksterne er en naturlig del af Karens billedverden.
Medlem af Kunstnerlavet KIT – læs mere om Karen her.

Jan Vinther er digter, foredragsholder og billedkunstner.
”Kaskader af fragmenter, scener til imaginære kortfilm/musikvideoer, der kører på min indre nethinde. Når jeg skriver, sampler jeg alt, stjæler med arme og ben. Jeg går på skovhugst i populærkulturen- og musikkens formørkede randområder”.
Medlem af Kunstnerlavet KIT – læs mere om Jan her.

Frida Diamant er sanger og sangskriver. Der tidligere har spillet på de store festivaler i Danmark, og som nu er klar med et akustisk set-up af dansksprogede melankolsk og drømmende sange.
Hør Fridas musik her.