Billedkunstner
”I 80´ernes punkrock føler teenageren Jan sig forstået som menneske og tiltrukket af den stærke mytologiske storytelling, der hænger om musikken og musikerne på den tid. Fra en uudtømmelig kilde af musikvideoer, kunstneriske pladecovere og den direkte adgang til medierne opstår en subkultur med sin egen kunstneriske udtryksform. Den taler direkte ind i ham og bliver skelsættende for den vej, han kunstnerisk bevæger sig.”
Jan Vinther
Kulissen er et mashup af tysk/ amerikansk 80´er popart, hvor Jan blander foto med maleri og fortælling – ofte serier eller variationer over samme tema. Gerne store flader. Hans narrative værker indeholder fastfrysninger af historiske perioder og ikoner. De er bygget op i flere lag, hvor elementer med forskellige referencer lægges ind. Han er der også selv. Lige som Hitchcock er statist i sine gyserfilm, er Jans kolonihavelåge eller hans nye solbriller med på væggen.
Nedbrydning af grænser i kunstgenren er hans varemærke. Du kan ikke sætte ham i bås. Jo mere du udvider dine egne rammer, når du ser hans værker i det offentlige eller private rum, desto mere af ham får du med hjem. Med eller uden værk.
Jan er det sidste udkrads af 60´ernes diskurs, hvor børn og voksne var kreative sammen. Far stak ham sit spejlreflekskamera, når de var ude i naturen sammen. Far tog fine billeder af landskabet, mens Jan zoomede ind på hvert enkelt pixel og blev fænget af de tekniske detaljer, striber i billedet, flimren i striberne, et hår i hjørnet.
Han er også med, da Beatles skaber popkultur med kultstatus. Han sidder i den lokale biograf, ser deres s/h film, ”Help” og ”Hard Days Night”, og er kun opslugt af de fantasifulde filmiske virkemidler, der spiller op til teksterne.
Hvert billede indeholder en fortælling, sat sammen af trangen til at få hvert eneste delelement fra hans indre billede med i processen og den kommentar eller dialog, det samlede billedudtryk lægger op til.
Ofte har han et tema med gennemgående elementer, han arbejder efter. Hans seneste ”Visual Disorder” eller serien ”The four Horsemen” er fuldendte eksempler på hans evne til at skabe underfortællinger i selve fortællingen. Jan arbejder efter gehør. Han siger, det er som at leve i musikken uden at kende noderne.
Han blev optaget på akademiet i Odense efter at have knoklet med 12 store værker, men der var ikke flere malerier tilbage i ham, da det lykkedes. Så vendte han tilbage til fotografiet og fandt sin egen vej: Foto med flere lag i maleri og fortælling. Det har gjort ham til en publikumssucces, og efterspurgt i det offentlige rum.
I dag går han videre. I en samlet installation inddrager han hele rummet med effekter af lys, lyd og genstande. Under navnet ”March to a different offbeat” går han selv videre til næste offbeat.